|
|
|
Holtug Nyhedsbrev august 2025
|
|
|
|
|
|
|
|
Folkekøkkener i efteråret 23. sep. - 22. okt. - 20. nov. - 10. dec.
|
|
|
Sommerfest på Grønningen 9. aug.
|
|
|
|
|
|
Sommerfest i Holtug 9. august kl. 12 - 23 på Grønningen
|
|
|
|
|
|
Så er det snart tid til årets hyggeligste dag i byen – sommerfesten i Holtug! Vi glæder os til at samle hele byen til en dag fyldt med sjov, fællesskab og aktiviteter for både børn og voksne.
|
|
Der er en masse aktiviteter i løbet af dagen og noget for enhver smag:
|
|
· Foodtruck med lækkerier
|
· Musik og hygge hele dagen
|
|
Aftenens højdepunkt er vores fællesspisning, som begynder ca. kl. 18.00.
|
|
Årets menu er: Helstegt pattegris med tilbehør: Voksne - 135 kr. børn 6-12 år – 70 kr. børn 0-5 år – gratis. Kun tilbehør koster 50 kr. Der tændes også op i grillen.
|
|
Det kræver en tilmelding ved indbetaling på mobile pay box 0521GR senest den 31. juli for spisning.
|
|
Tag naboen under armen og kom og vær med – vi glæder os til at se jer til en festlig dag i Holtug!
|
De bedste hilsner Arrangørgruppen for Sommerfesten i Holtug
|
|
|
|
|
|
Vi har d.27.7. 121 husstande som medlemmer. Det er ny rekord for antal medlemmer af Holtug Borgerforening. Det er stadig muligt at melde sig ind via mobil pay 779764. Det koster 150 kr. for enlige og 200 kr. for par og gælder et kalenderår. Det er vigtigt når vi skal repræsentere byen i forhold til kommunen f.eks. i spørgsmål om afvanding.
|
|
Gennem sommeren har FKS Slamson spulet og gennemfotograferet vores kloaksystemer. De skal nu aflevere en rapport til Klar Forsyning. Vi vil med stor interesse følge op på rapporten. Regnvejret d.22.7. viste at vi stadig har udfordringer.
|
Vi har nu offentliggjort vores landsbystrategi. Den kan læses på hjemmesiden https://holtug-stevns.dk/ Vi skal nu i gang med at implementere strategien. Den er dynamisk og vil blive evalueret på alle møder i samarbejdsforum. Evalueringen vil omfatte både resultater og udvikling af strategien.
|
Vi glæder os til sommerfesten d. 9.8. Der er flere nye der er med til at arrangere festen. Det er fantastisk dejligt og lover godt for fremtiden. Festgruppen fortjener opbakning.
|
|
|
|
|
|
|
Jeg har gennem sommeren haft mulighed for at leje byens stillads. Det koster 100 kr. om ugen. Det har været en fornøjelse. Mit hus er lidt over 4 m. Stilladset vil kunne klare de fleste huse i byen og kan udvides en del i højden i forhold til billedet. Jeg vil opfordre til, at I holder øje med mulighederne i vores udlånsafdeling.
|
|
|
|
|
|
|
Ved folkekøkkenet d. 13.6. offentliggjorde vi, at vi havde udnævnt Inga og Villy Petersen til æresmedlemmer af Holtug Borgerforening, Udnævnelsen sker på baggrund af at de over en længere årrække har gjort en særlig og ekstraordinær frivillig indsats til gavn for Holtug Landsby, Holtug Borgerforening og dennes medlemmer.
|
|
|
|
|
|
På stranden er sæsonen godt i gang og mange benytter sig af muligheden for en dukkert dagligt og for nogles vedkomne: Flere gange – uanset vejret … 😊 Og når vejret arter sig, er der fyldt godt op med glade badegæster – både lokale og turister.
|
Inden for de næste ca. 14 dage vil der blive indkøbt lidt forskelligt strandlegetøj som kan benyttes af de mindste og barnlige sjæle – det vil have sin plads i en hyndeboks tæt på redningskransen. I bestyrelsen håber vi naturligvis at alle vil tage godt imod dette lille tilbud og passe på tingene og rydde op – så de næste også får mulighed for at lege og hygge sig …
|
Bestyrelsen er meget opsat på at udvikle faciliteterne på stranden – og vil over de næste år vurdere hvordan vi gør det bedst – f.eks. forlænge badebroen – eller anlægge en permanent og robust grill-plads…osv.… Beslutningerne om hvad og hvornår afhænger dels af det vurderede behov, finansiering og eventuel opbakning til at give en hånd med – og alle medlemmer er stadig velkomne til at give deres besyv med … - Bare skriv en mail til formanden på 1.frank.elmer@gmail.com, hvis du har en idé eller ønske.
|
|
Det er besluttet at vi nedtager badebroen søndag den 28. september 2025.
|
|
Vi ses på stranden – og fortsat rigtig god sommer 😊
|
|
|
|