|
|
|
|
HUSK Inden du går i byggemarkedetTjek - Holtug udlån og genbrug
|
Aktiviteter nov. dec. i foreninger og grupper. Se meget mere på www.holtug.stevnsLandsbyer.dk og hold øje med Facebook1.nov. kl. 17:00 - 19:00, Fredagsbar i Forsamlingshuset
12. nov. kl. 18:00 - 21:00, Fællesspisning for os alle i Forsamlingshuset
17. nov. kl. 11:00 - 16:00, Workshop, lær at fremstille bivoks wrap
24. nov. kl. 10 - 16, Julemarked i Forsamlingshuset
8. dec. kl. 19, Julekoncert i Holtug Kirke
12. dec. kl. 18 - 21, Fællesspisning for os alle i Forsamlingshuset
|
Nyt fra Borgerforeningen.
|
Holtug Borgerforening har nu 119 medlemmer, men der må meget gerne komme flere til. Kontingent kan indbetales på MobilePay 779764. 150 kr. for enlige og 200 kr. for par. Ved indbetaling af kontingent i november og december gælder betalingen for hele 2025.
I 2024 har vi holdt 2 borgermøder vedr. en landsbystrategi for Holtug. Den 22.6. havde vi en byvandring. Ca. 40 personer deltog med stort engagement. Vi havde valgt byvandring som metode, da det er en nem måde at snakke om byen og få ideer på.
Den 12.10. var 20 borgere samlet i forsamlingshuset til en snak om landsbyens sjæl, særkende, værdier, kvaliteter, fællesskaber og hvordan vi bevarer det, der er vigtigt for byen. Desuden blev der nedsat 4 arbejdsgrupper der alle kom med bud på hvad en kommende landsbystrategi kan indeholde.
Formålet er at lave en strategi for udvikling af lokalområdet, for at gøre det til et endnu bedre sted at bo. I den forbindelse handler det om, at udvælge nogle områder, hvor vi som borgere selv kan tage initiativ til at skabe en positiv udvikling i landsbyen. Strategien skal ikke handle om alt i landsbyen, men fokusere på nogle målsætninger og realistiske tiltag, som er til glæde for mange i byen, og som der er bred opbakning til at arbejde hen imod.
Initiativgruppen vil i løbet af vinteren komme med de første bud på hvad en landsbystrategi kan indeholde.
På det første borgermøde var der fokus på klimatilpasningen og vi vil fortsat presse på for at sikre en bedre afvanding af byen. Det er helt afgørende at risikoen for oversvømmelser reduceres. En del huse havde oplevet vandskader og flere vil være ganske vanskelige at sælge videre. Der vil være en risiko for at flere huse kommer til at stå tomme og præge bybilledet negativt i mange år fremover.
På det andet borgermøde var der fokus på vores mange aktiviteter og fællesskaber. Det er et særkende for Holtug, som vi skal bevare. Det er en del af byens identitet og tradition. Det er nemt at starte en ny aktivitet/et nyt fællesskab. Vi har en struktur der understøtter nye aktiviteter i forsamlingshuset og på Grønningen. Mødestederne er vigtige og skal støttes. Denne struktur skal udvikles og finpudses.
Vi ser frem mod nogle af vores traditionelle aktiviteter. Halloween, juletræstænding, julemarked og 2 gange folkekøkken. Se hjemmesidens kalender på www. https://holtug-stevns.dk/
|
Nyt fra Forsamlingshuset.
|
Igen 1. november er der fredagsbar i forsamlingshuset, fra kl. 17 til ca.19. I oktober var der god tilslutning til baren, så denne gang prøver vi at følge det op med en let anretning med græske frikadeller og tzatziki og hjemmebagt brød. Vi skal igen lave quiz med spørgsmål i forskellige sværhedsgrader. Mød glad op til lidt at drikke og spise og hygge.
Workshop den17.november fra kl. 11 - ca. 16 Kreagruppen laver Workshop i at fremstille Bivoks-Wrap. Og hvad er så det vil nogen spørge? Svar: Det er genanvendeligt madpapir, til indpakning af mad, så vi nedsætter brugen af plast. Tilmelding efter princippet først til mølle til: kirstennordahl@gmail.com Der må påregnes at betale en mindre beløb til materialer.
Julemarked den 24.november Der afholdes jule-/kræmmermarked igen i år i forsamlingshuset. Ud over selve markedet vil der være åben i cafeen, hvor der tilbydes varme og kolde drikke, lagkage og hjemmelavede æbleskiver og gløgg
Der er stadig enkelte stadepladser ledig, så henvend dig hurtig til Yvonne og reserver en plads på telefonnr. 28107302
Bestyrelsesmødet den 21. oktober blev der drøftet, et forslag fra arbejdsgruppen i landsbystrategi fra den 12. oktober.
Der blev foreslået at forsamlingshuset skal holde åbne aftener, hvor holtugborgere kan bruge huset, uden der på forhånd skal reserveres og betales. Tanken er, at man skal kunne mødes nogle stykker i huset, lave forskellige aktiviteter sammen som f.eks.: spille brætspil/ kort / dart / bordtennis eller hvad der er ønske om. Inden for de forskellige spil, kan der laves konkurrencer, som man selv arrangerer. I første omgang er det tænkt som 1 gang om ugen. Bestyrelsen vil meget gerne høre fra jer borgere, om I mener der er sådant behov, og har I yderligere ideer til, hvordan sådan åben aften kan bruges, høre vi meget gerne om det. Ring / skriv til Formanden Merete på telefon 22376400 eller stenaae@hotmail.com Bestyrelsen arbejder videre med forslaget og kommer med nærmere oplysninger senere.
HUSK HUSK: Forsamlingshuset er en selvstændig institution som er afhængig af medlemmer. Borgerforeningen har over 100 medlemmer og forsamlingshuset har kun 68 betalende medlemmer. Fejlagtigt tror nogen, at kontingent til borgerforeningen også dækker forsamlingshuset. Sådan er det ikke: derfor opfordrer vi til at være medlem begge steder.
Nye medlemmer kan tilmelde sig ved betaling på enten på: Mobile Pay: 229504 eller bankkonto: Reg.2340 konto 8983179542. Ved indmelding nu gælder medlemskabet for hele 2025. 200 kr. for par og 150 kr. for enlige.
|
Nyt fra Strandforeningen.
|
Nu går vi ind i november, vejret er blevet koldt, vådt og blæsende. Heldigvis blev vi ikke overrasket af en storm som sidste år, og badebroen er kommet sikket op og står i laden på Strandfoged Gaarden. Tak til alle de flittige frivillige hænder som hjalp til d. 13 oktober med at få den i sikker havn.
Det har været en god sæson på stranden. Broen kom sent op da vi skulle vente på tid hos dem der skulle lave reparation og udskifte det som blev slået i stykker i stormen. Sikkerhed er vigtig, derfor måtte vi vente til de havde tid.
Men da sommeren ikke viste sig fra sin bedste side i den tidlige sommer, var det jo dejligt at broen så kunne stå færdig da den endelig indfandt sig over Danmark.
Vores strand og havn har været flittigt besøgt gennem hele sommeren, og det er ikke kun lokale som kommer. Gæster og turister fra nær og fjern finder vej til Bøgeskoven og nyder roen, stranden og vores hyggelige lille havn.
Desværre skete der også lidt skade på den nye bro. Det var for fristende at sidde og gynge på det nye reb-rækværk, så det måtte repareres, samt er de advarselsskilte som er sat på broen blevet brækket i stykker. Vi ser på et alternativ til næste sæson, advarselsskilte i metal.
Skt. Hans var igen i år et velbesøgt arrangement. Vejret var med os og da der ikke var tørke op til, kunne vi med ro i sindet tænde bålet og skråle med på Holger’s midsommervise.
Stor tak til Holtug Koret v/ Peter, Båltaler Tim Christensen og ikke mindst til alle jer som dukkede op og gør det til en fornøjelse at Strandforeningen afholder bål.
Vi vil arbejde frem mod at der næste år er noget bedre lydanlæg, så både Kor og båltaler kan nå ud til de mange gæster.
Foreningen har i år haft rekord mange medlemmer (over 70), og vi håber at alle nuværende medlemmer fortsat vil støtte op om arbejdet ved strand, og at flere nye vil melde sig ind. Bestyrelsen takker for et godt 2024 og ser frem til 2025
Strandforeningen Bøgeskov er en frivillig forening, hvis medlemmer, gennem et årligt bidrag, sikrer at der er økonomi til at rense stranden efter behov – alt efter vind og vejr kan det blive til en del gange i løbet af en sæson. Standard bidraget har generalforsamlingen sat til kr. 250, men alle størrelser af bidrag modtages med glæde og er med til at gøre en forskel
Hvis du/I ønsker at støtte den gode sag, og blive medlem, gøres det nemt ved at indbetale sit bidrag på en af to måder: MobilePay: 58593 eller Konto i Nordea: Reg.nr.: 2340 Konto: 7563185656 Vi vil i sagens natur gerne vide hvem der indbetaler – derfor må du/I meget gerne skrive jeres mailadresse, samt navn og adresse – det er en stor hjælp.
|
|
|
|
|
|
|